Intet er Bedre end Et Smil i Haven

Haven smil

Jeg elsker at gå rundt og nusse om alting i hjemmet og i haven. Nogle tror, at det er fordi jeg søger anerkendelse eller lignende. Altså at jeg gerne vil blære mig med, hvor flot mit hus er indrettet, eller hvor pænt designet er på min have. Men det har virkeligt ikke noget med det at gøre. Jeg har ikke kigget rundt i blade eller TV for at finde ud af, hvad flest mennesker synes er pænt i hjemmet eller haven: jeg har bare gjort det, jeg nu engang havde lyst til. Det må vel være bevis for, at det ikke er anerkendelse jeg søger?

Hvis man bare gerne vil have komplimenter, jamen så laver man da sit hjemmearbejde. Man holder øje med hvad folk typisk kommenterer på. Da vi besøgte en af mine veninder, så var der for eksempel rigtigt mange der gav hende komplimenter for hendes springvand, der havde små cementfugle siddende på det, og vedbend slyngende omkring sig. Den var da også utroligt sød, og fortjente helt sikkert alle de rosende ord! Men jeg gik ikke straks hjem, og byggede et springvand selv. For det passer ikke ind i det, jeg gerne vil have ud af min have. Når jeg laver ting i haven, så er det ud fra min egen smag og mine pludselige indskydelser. Hvis noget i min have ikke behager andre, så er det lige meget for mig: for der er en grund til, at jeg har den i haven, og det er fordi jeg godt kan lide det.

Men jeg må nu også tilstå, at der ikke er noget bedre, end når andre mennesker smiler ude i ens have. Jeg ser det som et kompliment på ikke bare min smag og grønne fingre, men på min personlighed. Når folk kommer ud i min have, plejer de nemlig ikke at sige særligt meget. De bliver pludseligt meget stille. Jeg kan se, at deres skuldre bevæger sig væk fra ørerne, og at deres kropssprog helt generelt bliver mere afslappet. Og så kommer det: smilet. Det afslappede smil, som man ikke kan lade være med at vise, når man føler sig godt tilpas. Det at min personlighed, udtrykt i min have, kan få dem til at smile, er det største kompliment til mig som person, jeg overhovedet kan forestille mig.

Jeg tror helt ærligt ikke, at jeg ville kunne nyde komplimenterne nær så meget, hvis jeg havde fisket efter dem. Hvis mit valg af blomster, slyngplanter og dekorationer havde været baseret på popularitet, så havde alle rosende ord blot været rettet imod min evne til at følge moden. Men nu, hvor alt er valgt ud fra min egen stil og smag, så kan selv et smil betyde så uendeligt meget.